Klumme: Både før og gennem sommerferien er der rundt omkring i hjemmene blevet taget beslutninger om, at nogle børn skal skifte skole på grund af dårlig trivsel. Det ligner i det fleste tilfælde mobning, som er årsag til, at børn får ondt i maven og ikke har lyst til at møde frem i skolen.

Når man som forælder begynder at tænke i skoleskifte på grund af problemer, har problemerne fået lov til at eksistere for lang tid - og de er vokset til seriøse og eksistentielle problemer, hvor børnene ikke længere kan overskue at være sammen med andre, og deres tillid til andre kan være kritisk at opbygge igen.

Det sker også på vores arbejdspladser

Henover foråret havde jeg en konsulentopgave på en virksomhed, hvor der var kollega-mobning. Voksne mennesker, som mobber kolleger. For et menneske med pli og indsigt lyder det helt absurd, men ikke desto mindre har Arbejdstilsynet offentliggjort tal, som taler sit eget sprog, hvor 1/5 af konflikter på arbejdspladser ender i mobning.

Vi har altså et reelt problem med mobning, som lever i bedste velgående - OGSÅ blandt de voksne. Voksne mennesker kan tage handlingen i egen hånd og opsige sit job, sygemelde sig - finde en ny levevej, men hvad gør vores børn? Hvordan er det lige, de skal kunne sige "nej tak" til skolen?

Hvorfor sker den slags?

Der er flere årsager til, at mobning opstår. Nogle har brug for at hævde sig selv, fordi de besidder et lavt selvværd. De oplever ikke selv, at de som menneske har værdi. Når man fokuserer på et andet menneske og pådutter dette menneske nogle egenskaber eller tildeler dem en rolle, kan det give mobberen en følelse af at have højere værdi end mobbeofferet. Det kan være opstået ud af misundelse på både de indsatser, karakterer, en positiv adfærd eller en interesse, som offeret har.

Mobberen mobber aldrig alene. Mobberen har altid et følge. Vi har ikke en endegyldig personlighedstype på mobbere i Danmark, men der en klar sammenhæng mellem lavt selvværd og mobning, ligesom mellem dårlig ledelse og mobning. En leder, som lider af ikke at turde stå i en konflikt og ikke har redskaber til at kunne løse konflikter opstået mellem medarbejdere og kolleger, kan være medårsagen til, at der opstår mobning på arbejdspladsen.

Tænk jer så lige ind i klasseværelset igen - ind i et dårligt miljø, hvor det er umuligt at trænge igennem... hvor lederen, her læreren, ikke kan løfte sin opgave. Hvilket igen kan være af mange årsager; læreren kan også være konfliktsky og ikke turde konfrontere hverken elever eller forældre med den dårlige adfærd. Læreren har ikke de nødvendige redskaber til at kunne håndtere den forskellighed og den ofte manglende opdragelse, som flere og flere børn møder frem med i skolerne i dag.

I dag skal lærerne kæmpe med dårligt opdragede børn og forældre, som ikke respekterer lærerens professionelle rolle. Vi, som forældre, skal huske, at fordi man har gået 9-10 år i skole, er det ikke ensbetydende med, at vi kender til at kunne metodisere, didaktisere eller skabe læring. Men der hæver nogle forældre sig over lærernes metiér og allerede der, skal vi andre forældre turde råbe vagt i gevær.

Hold øje med signalerne

Som forældre har vi et ansvar for, hvad der sker i klassen. Dit barn, dit ansvar. Dit barn, din opdragelse af dit barn. Det er altid lettere at opdrage andre folks børn, siger mange. Og ja, det er muligt, men det er ansvarsfralæggelse ikke at tage det alvorligt, når dit barns adfærd påtales i relationssammenhænge. Når man har et barn i en klasse, har man koblet sig på en fællesskabspagt. Derfor bør vi alle være nysgerrige på alle børns trivsel i skoleklasserne. Mobning starter og kan stoppes hjemme ved køkkenbordet. Lyt til hvad der foregår, hvem leger eller er sammen med hvem, hvem er ikke med, hvorfor ikke? De ændringer, der sker i grupperingen, hvorfor sker de? Tal sammen, drik kaffe sammen, lær hinanden og hinandens børn at kende. Vi skal ikke nå derud, hvor børnene ikke kan sove, har ondt i maven, ikke kan koncentrere sig eller udvikler angst.

Det kan være for sent, men alle kan lære at arbejde med selvværd og selvtillid - alle kan lære at fokusere på, at både kolleger i voksenlivet og egne børn skal have fyldt ind på både lid og værdi-kontoen for at få en bedre selvfølelse.