Klumme: I min verden er helvede lig med en masse overflødige kilo, som sidder fast på kroppen, og det har de gjort, siden tvillingerne blev født for 11 år siden. Vægt er normalt ikke noget, jeg taler om, og for mange kvinder er det et følsomt og tabubelagt emne, som oftest gemmes væk under gulvtæppet! Men hvorfor egentlig? Er vi ikke herre i eget hus og kvinde i egen krop?

Min folkeskoleveninde sagde engang kort efter, at vi begge var blevet mor for første gang "det kan godt være, at vi har et par ekstra kilo på sidebenene, og maven er dekoreret med strækmærker, men vi har den sejeste mor-krop, og det kan ingen tage fra os". Jeg er stolt af min mor-krop, for den har båret vores tre skønne børn og givet dem næring og tryghed, indtil de var klar til at møde verden. Stoltheden over at kroppen kan mere, end man tror, er et godt mantra at tage med på vejen, når man fra tid til anden møder skiltet, som viser vejen til helvede.

Sixpack contra timeglas

Jeg er stolt af min krop, men helt tilfreds er jeg ikke, og jeg tvivler faktisk på, at jeg nogensinde bliver det. Jeg vil også gerne have en trimmet krop med sixpack og hele svineriet, men i stedet har jeg fået en slasket mave, mormorarme og store lår, som får spejlbilledet til at ligne et timeglas. Der findes ikke gode og dårlige undskyldninger - kun undskyldninger! Fakta er, at uanset om det skyldtes en god eller en dårlig undskyldning, at jeg ikke kom til træning i går, så kom jeg bare ikke af sted. Hverken vægten, målebåndet eller min fedtprocent går op i årsagen til, at jeg ikke var til træning. Den eneste, der går op i årsagen, er min dårlige samvittighed.

Inden jeg blev korsbåndsopereret, dyrkede jeg en del motion og tænkte ikke så meget over den mad, jeg spiste. Jeg kunne ikke spise ad libitum, men vægten var stabil, og fedtprocenten acceptabel. Der er nu næsten gået 12 uger siden operationen, og det går fremad, men med museskridt. Knæet har svært ved at blive strakt helt ud, med mindre der bliver lagt pres på, hvilket besværliggør min bevægelighed meget.

Jeg genoptræner dagligt, men det eneste tidspunkt, hvor jeg for alvor kan få pulsen op og mærke, at jeg rent faktisk laver noget, er, når jeg sidder på motionscyklen enten derhjemme eller i motionscentret oppe i hallen. Sidder jeg på motionscyklen for længe eller med for meget belastning, må jeg betale ved kasse 1 den efterfølgende dag, hvor knæet værker og konceptet "gakkede gangarter" foldes ud i fuldt flor. "Det bliver bedre", siger de kloge, og jeg ved, at de har ret, men i takt med den manglende motion og begrænsede aktivitetsniveau, ja, så har kiloene også fundet vej tilbage på kroppen. Det er godt gammeldags træls!

Kostomlægning

Motion har altid været min vej til vægttab, men nu hvor den er spærret med et bump, må der alternative stier til. Vores datter Olivia og jeg har derfor taget et spring ud i kostomlægningens fagre verden og hold nu op, hvor er der mange kloge sundhedsentusiaster og endnu flere måder og metoder til et varigt vægttab. Er man det mindste usikker på, hvordan en kostomlægning skal gribes an, så bliver man da ikke mindre forvirret af at træde ind i sundhedsjunglen. Jeg er godt klar over, at en kur ikke giver det varige vægttab, men at det kræver en kostomlægning, hvor vores kostvaner skal ændres.

Olivia er 13 år og elsker at stå i vores køkken og kokkerere - bedst af alt, så er hun vanvittig god til det. Vi har købt bogen "Sense - for hele familien", som en inspiration til sunde opskrifter på alt fra madpakker til snacks og middagsretter. Det vigtigste i vores kostomlægning er, at maden er meget lig det, som vi i forvejen har stående på indkøbssedlen. Jeg skal ikke ud og købe alle mulige bælgfrugter eller skyr produkter, som overhovedet ikke ville blive spist herhjemme. I stedet er der fokus på mængden og sammensætningen af kosten, og det tiltaler mig helt vildt meget, for det hjælper til med, at vi får struktur på vores måltider.

Det skal lige siges, at "bare" fordi vi er i gang med en kostomlægning, så betyder det ikke, at eksempelvis fredagssnolleren er fjernet, men mængden er blevet bedre tilpasset og i tråd med dagens kostsammensætning.

Hele familien er indforstået med kostomlægningen, og jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer - forhåbentlig en lettere en af slagsen.